Mange økonomichefer i kommuner står med den samme udfordring:
Sagsgange og dokumentation skal være robuste nok til revision, aktindsigt og GDPR. Samtidig er hverdagen ofte præget af mange systemer, manuelle trin og efterjournalisering. Det øger risikoen – og det øger omkostningerne i drift.
WorkPoint ESDH adskiller sig ved at være bygget direkte på Microsoft 365. Det betyder, at governance ikke bliver et ekstra lag ved siden af sags- og dokumenthåndteringen, men en integreret del af den platform, medarbejderne allerede arbejder i.
Det har konkrete konsekvenser for kontrol, økonomi og daglig drift.
Governance samlet ét sted
Styring af journalisering, retention og kontrolspor sker gennem Microsoft 365 og Purview, frem for i særskilte systemer og manuelle arbejdsgange.
Lavere friktion i sagsarbejdet
Når sagsoprettelse og journalisering kan ske dér, hvor arbejdet udføres – for eksempel i Outlook og Teams – falder friktionen, og kvaliteten i journaliseringen øges.
Mindre manuel drift
Automatisering af blandt andet KLE-opmærkning og gentagne processer reducerer behovet for efterjournalisering og manuel kontrol.
Når governance ligger adskilt fra ESDH, opstår der ofte dobbeltarbejde: Ét system til sager og dokumenter og et andet til dokumentation af styring, adgang og retention. Det øger kompleksiteten og gør det vanskeligere at skabe et samlet revisionsspor.
Med Microsoft Purview er governance tænkt som en fælles ramme på tværs af Microsoft 365-tjenester. Det omfatter blandt andet audit, eDiscovery, data lifecycle management og løbende compliance-vurderinger.
For økonomichefen handler det ikke om flere funktioner, men om sammenhæng: Ét revisionsspor. Én måde at dokumentere kontroller på. Og færre integrationer, der skal vedligeholdes og finansieres.
Thomas Palsbjørn-Pedersen, Director, ECM/ESDH, formulerer det sådan:
Når ESDH er bygget direkte på Microsoft 365, kan governance blive en del af arbejdsgangen – ikke en kontroløvelse, der først starter, når noget er gået galt.
Thomas Palsbjørn-Pedersen
Proaktiv eller reaktiv governance?
Mange kommuner oplever især tre gennemgående udfordringer:
1. Ineffektive sagsgange
Manuelle trin og systemskift øger risikoen for fejl og manglende journalisering. Når sagsarbejdet kan udføres i de værktøjer, medarbejderne allerede bruger, bliver korrekt journalisering en naturlig del af arbejdet.
2. Tunge og omkostningstunge systemlandskaber
Mangelfuld integration til kontorpakken og fagsystemer skaber kopier, siloer og ekstra håndtering. En løsning, der er tæt integreret i Microsoft 365, reducerer integrationsgæld og gør systemlandskabet mere overskueligt.
3. Manglende struktur for automatisering og AI
Automatisering og brug af AI forudsætter strukturerede data og klare rettigheder. Metadata, sagsskabeloner og automatiseret opmærkning er derfor ikke et tilvalg, men en forudsætning for kontrolleret og sikker anvendelse af nye teknologier.
WorkPoint ESDH: Governance, sagsarbejde og dokumenthåndtering ét sted
Hvis målet er lavere risiko og bedre økonomi, er det sjældent tilstrækkeligt at udskifte ét ESDH-system med et andet. Gevinsten opstår, når governance, sagsarbejde og dokumenthåndtering hænger sammen i samme platform – med Microsoft 365 som fundament og Purview som styringslag.
Til budget og roadmap
Det centrale spørgsmål er enkelt: Skal compliance dokumenteres efterfølgende i særskilte systemer – eller være en integreret del af den måde, sager, dokumenter og rettigheder håndteres på i hverdagen?